Strandgade 36A st.th. 1401 København.K Tlf.: +45 22 15 94 44
6 råd om meditation

Meditation er en nøgle til selverkendelse og dermed selvudvikling

Oplev i meditationen, at du er iagttageren af følelse, krop og tanke.

Meditation og arbejde med at mærke kroppen er en indgang til totalt nærvær

Stilheden, åndedrættet og rummet omkring os, er veje til meditation og dermed bevidsthed.

Styrken i meditation er at overgive sig til nuet og dermed mærke livet og bevidstheden i sig selv.

Vender du blikket udad opstår ego og derved mange komplikationer forbundet hermed, vender du blikket indad, som i meditation, opdager du, hvem du er.

Praktiske råd i forbindelse med meditation 

Sæt dig et roligt sted, på en stol eller på gulvet med ryggen rank.
Observer dit åndedræt og mærk energien i dine hænder og derefter i hele kroppen. Accepter at tanker om fortid og fremtid vil dukke op i dit sind, men giv dem ikke energi, blot lad dem flyde væk som skyer på himlen. Derved giver du plads til at opleve nuet i det rum du sidder og opleve din krop og din bevidsthed.

Lav en rutine i forhold til meditationen, i begyndelsen er det effektivt at meditere samme tid og sted. Tiden er ikke vigtig, det vigtigste er, at du oplever roen og nuet.

Når meditationen er blevet en god vane, vil det være nemmere at fremkalde tilstanden andre steder og tider på dagen og du vil hele tiden have en oplevelse af, hvad din bevidsthed er, og derved opleve øget styrke. 

Strandgade 36A st.th. 1401 København.K Tlf.: +45 22 15 94 44